Description
Magene C506 SE er den mest simple og prisvenlige cykelcomputer i vores udvalg af cykelcomputere fra Magene. Men selvom prisen på C506 SE er skåret ind til benet, er cykelcomputeren alligevel udstyret med fede funktioner og specifikationer, der gør C506 SE til en særdeles fremragende træningsmakker.
Når du monterer Magene C506 SE på cykelstyret og triller ud på landevejen, vil du bl.a. få glæde af den 2,4” farverige skærm, simpel rutenavigation (uden kort) og data i lange baner, som visualiseres på en af de 10 forskellige datasider eller på et af dine brugerdefinerede datadisplay.
Med Magene C506 SE cykelcomputer får du:
2,4” farverig skærm
Simpel rutenavigation (uden kort)
Understøttelse af GPX-filer til rutenavigation
Brugerdefinerede datadisplay
100 timers hukommelse af aktivitet
Trådløs tilslutning via WiFi, Bluetooth og ANT+
Kompatibilitet med Strava, TrainingPeaks og Decathlon
Kompatibilitet med radar-baglygte og smart-baglygte fra Magene
Batterilevetid: Op til 17 timer i normal tilstand og op til 24 timer i batterisparetilstand
Auto sluk og Auto pause
Antal knapper: 3
Vægt på 74 gram
Den 2,4” farverige skærm på Magene C506 SE er udviklet med fuld laminationsteknologi, hvilket medvirker til, at displayet fremstår klart og tydeligt, uanset hvilke lysbetingelser du befinder dig i.
Skærmen på C506 SE er ikke med touch, hvorfor man skal bruge de 3 knapper til at navigere rundt på cykelcomputeren. C506 SE er desuden lavet med stærkt Asahi glas, som er modstandsdygtigt overfor ridser.